Hegn

Toftum Bjerges Grundejerforening

 

 

 

 

Hegn.

 

og et godt naboskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naboskab

 

Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet -

en fælles sag.

 

Naboerne må som hovedregel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. Men hvis man ikke

kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven. Der kan dog være undtagelser. I lokalplaner, tinglyste deklarationer og politivedtægter, kan der være begrænsninger, som man skal overholde - også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.

 

Denne side handler om hegnsloven og beskriver hovedreglerne for hegn ved boligbebyggelse. I nogle sager kan forholdene dog være så specielle, at man ikke kan følge disse hovedregler.

 

Hvad er et hegn?

 

Hegn opdeles i tre typer:

 

- Fælleshegn - der står i skellet mellem to grunde.

 

- Eget hegn - der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 m.

 

- Indre hegn - er et hegn, som enten ikke følger skellet, eller som står mere end 1,75 m fra skellet.

 

De to første typer hegn hører under hegnsloven. For det indre hegn gælder ingen lovregler.

Et hegn kan have mange udformninger. Det kan fx være en hæk, et plankeværk, et raftehegn, et trådhegn eller en mur.

 

Regler for fælleshegn og eget hegn.

 

Naboer må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Men hvis man ikke kan blive enige er udgangspunktet,

at hegnet må være 1,8 m højt.

 

Et fælleshegn skal stå i selve skellet. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde.

Egne hegn må have en højde på 1,8 m plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn,

og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen

end et fælleshegn.

 

Opsætning og vedligeholdelse af hegn.

Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.

 

Hvis begge naboer har en interesse i at opsætte et fælleshegn, har de ifølge hegnsloven pligt til at deltage i

opsætningen af hegnet. Man skal blive enig med sin nabo om, hvilken slags hegn man skal have.

 

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads som er åben for almindelig færdsel,

gælder følgende regler:

 

- Hegnet skal stå på egen grund.

 

- Hegnet må ikke vokse ud på vejen, stien eller pladsen.

 

- Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving.

 

- Man skal normalt selv opsætte, vedligeholde og betale for hegnet.

 

- Hegnet skal holdes i god stand og må ikke beskadiges.

 

- En hæk skal normalt klippes to gange om året.

 

Naboer må selv finde ud af, hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal foregå. Den jord, der støder op til fælleshegn,

må ikke anvendes, så det skader hegnet.

 

Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de hegn, som hører med til ejendommen.

 

Vil man klage over et hegn, der hører med til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.

 

Ændringer af hegn.

 

Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig - og ønsker

man fortsat at ændre hegnet - skal man henvende sig til hegnssynet i kommunen.

 

Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem to ejendomme, skal naboen

have besked mindst en måned før, man foretager ændringerne.

 

Træer.

 

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hegnssynet

vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Der gælder følgende regler.

 

- Der skal være et vist antal træer.

 

- De skal være ensartede og af samme størrelse.

 

- Træerne skal stå på række.

 

- Der skal være kort indbyrdes afstand mellem træerne.

 

- Træerne må ikke stå længere end 1,75 m fra skellet.

 

- Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde.

 

Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare

for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber el. lign.

 

Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, at grenene vokser ind over ens grund el. lign., kan man

lægge sag an ved den lokale underret.

 

Hvis træerne udgør et hegn, skal man i stedet henvende sig til hegnssynet i kommunen

 

Bygninger.

 

Hegnssynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet. Carporte, udhuse o.l. bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglement for småhuse.

 

Carporte og udhus må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke

være højere end 2,5 m. Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være.

 

Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens tekniske forvaltning.

 

Hvor er skellet?

 

Hvis der er tvivl om skellets beliggenhed, kan man sædvanligvis afklare usikkerheden gennem en skel retablering, hvor

en landinspektør rekvireres til at afsætte skellet i overensstemmelse med matriklens oplysninger. En sådan skel retablering

kan sædvanligvis gennemføres uden større omkostninger.

 

Konstateres det imidlertid, at der ikke er overensstemmelse mellem matriklens oplysninger og ejendomsgrænserne i

marken, skal landinspektører tage stilling til, hvilken grænse, der repræsenterer ejendomdgrænsen. Dette kræver normalt

en nærmere undersøgelse og eventuelt en skelforretning. En skelforretning kan rekvireres af den ene part eller af begge

og gennemføres med en formel fremgangsmåde, hvor landinspektører indkalder til et åstedsmøde. Ved en skelforretning

kan der også tages stilling til hævdsspørgsmål.

 

 

Men det skal meget anbefales, at løse problemerne uden at anvende formelle fremgangsmåde, parterne kommer ofte til

at stå meget stejle over for hinanden, når skelforretningsproceduren anvendes - og det vil ikke virke fremmende for et

godt naboskab siden hen.

 

Hegnssyn.

 

I første omgang bør naboer prøve at lave en aftale eller et forlig om hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan

man skrive til hegnssynet og bede om at få foretaget et hegnssyn. I brevet skal der stå, hvem og hvad man klager over.

 

Når man har klaget over et hegn kommer det lokale hegnssyn på besøg og ser på sagen. Hegnssynet er uafhængigt og består af tre personer, der er udpeget af kommunen. Hegnssynet vil forsøge at få naboerne til at blive enige. Hvis det

ikke lykkes, afgør hegnssynet sagen.

 

Et hegnssyn koster omkring kr. 1.125,00 og det vil som regel være den person, der taber sagen, som skal betale for hegnssynet.

 

Hvis man ikke har råd til at betale for et hegnssyn, kan man søge det lokale statsamt om hjælp til at betale sagens omkostninger.

 

Anke.

 

Hegnssynets afgørelser kan ikke behandles af en anden administrativ myndighed. Hvis man er utilfreds med

hegnssynets afgørelse, kan man skriftligt indbringe sagen for domstolene senest 4 uger efter at hegnssynets

afgørelse er meddelt parterne. Undtagelsesvis kan retten tillade, at sagen behandles efter fristens udløb.

 

 

Kilde: Kommuneinformation 2002.

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved BG 2011