2010

Toftum Bjerges Grundejerforening

 

 

 

Set & Sket 2010

 

 

 

 

 

Undgå unødvendige udgifter.

 

 

Med den nye lokalplan for området skærper Struer Kommune nu op om ulovlige tilbygninger m.m. Det er nu ikke nemmere

at få tilgivelse og derefter tilladelese til ulovlige byggerier. Derfor se hvad der står i lokalplanen el, ret henvendelse til

kommunens tekniske forvaltning.

 

 

Ref.: fra artikel i Struer Dagblad. Væk med terrassen.

 

 

En sommerhusejer i Toftum har fået besked på at fjerne sin terrasse. Han havde opført den først, derefter bedt om

tilgivelse og tilladelse fra Struer Kommune.

 

Teknik- og miljøudvalget har nu besluttet, at sommerhusejeren skal have besked om, at den overdækkede terrasse mod

nord skal fjernes, da den i overensstemmelse med tinglyst deklaration fra den 1. marts 1968 kunne være placeret mod syd.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Generalforsamling.

 

Den årlige ordinære generalforsamling, blev afholdt i gårdhaven,

Toftum Bjerge Camping, Gl. Landevej, Toftum.

Lørdag d. 14. august 2010, kl. 10.00.

 

 

Med følgende dagsorden:

 

1. Valg af dirigent.

 

2. Formandens beretning v/ Jakob Houe

 

3. Fremlæggelse af kasserens reviderede regnskab v/ Asker Pedersen

 

4. Fastlæggelse af kontingent for næste år.

 

Bestyrelsens forslag uændret.

 

5. Indkomne forslag. (forslag skal indsendes senest d. 1. maj)

 

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

 

Efter tur afgår.

 

Jakob Houe (modtager genvalg)

Asker Pedersen (modtager genvalg)

7. Valg af 2 suppleanter.

 

Karin Simonsen (modtager genvalg)

Knud Erik Hvidbjerg (modtager genvalg)

8. Valg af 1 revisor.

 

Efter tur afgår.

Sonja B. Christensen (modtager genvalg)

9. Valg af 1 revisorsuppleant.

 

Efter tur afgår følgende afgår.

 

Verner Thomasen (modtager genvalg)

10. Eventuelt.

 

 

Bestyrelsen

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Referat af sekretær Aksel Ho Andersen,

 

 

 

Generalforsamlingen, der havde deltagelse af 66 grundejer.

 

Formanden bød velkommen og præsenterede bestyrelsen.

 

Formand: Jakob Houe

Kasser: Asker Pedersen

Sekretær: Aksel Ho Andersen

Bestyrelsesmedlem: Bruno Grønborg

Bestyrelsesmedlem: Hanne Zeuthen

 

1. Punkt.

Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Egon Lehn Christensen

Egon blev valgt og takkede for valget. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt ifølge

Grundejerforeningens vedtægter.

 

Valg af 2 stemmetæller.

Bestyrelsen foreslog Ole Larsen og Grethe Bojsen.

Begge blev valgt.

 

2. Punkt.

Formandens beretning.

 

Bestyrelsens beretning til Generalforsamling i Toftum Bjerges Grundejerforening lørdag d. 14. august 2010.

 

Jeg vil hermed gerne forsøge at redegøre for bestyrelsens aktiviteter det forløbne år. Bestyrelsen har afholdt 7 møder

og derudover har vi været til møde 3 gange hos Struer Kommune. Hertil kommer så kontakter med forskellige grundejere

og andre instanser.

 

Ved sidste generalforsamling blev det foreslået at grundejerforeningen skulle etablere en legeplads. Bestyrelsen mener at

ansvaret er for stort, og vi kan ikke se at bestyrelsen kan fritages for dette ansvar. Vi er således stadig af den opfattelse at legepladsen ikke skal etableres i vores regi.

 

Desværre må vi konstatere at de 2 små fodboldmål er blevet stjålet. Det er sket 14-15 juli, så hvis nogen skulle kende noget

hertil hører vi gerne herom.

 

Vi har nu fået etableret en stor grusplads i stedet for de mange små. Vi mangler fortsat at få beplantet i området, men det forventer vi at få gjort til efteråret. Der var sidste år ønsker om at bevare de små grusdynger, men jeg ved ikke om der er ploblemer som det fungerer nu.

 

I februar måned var vi til møde med Planafdelingen i Struer Kommune. Der var en køber til området ved Pejsegården.

Imidlertid var det en betingelse at der måtte bygges i 2 etager. Det har Kommunen jo næsten altid nægtet, og det var også holdningen i denne sag. I bestyrelsen er vi også af den holdning at der ikke skal bygges i 2 etager. Vi er vidende om, at det

kan forhale en evt. handel af området men vi mener at naturområdet let kan tage skade hvis man giver mulighed for højere

byggeri end det der er nu.

 

Der er fremkommet et nyt udkast til Lokalplan for området. Denne giver mulighed for en del flere individuelle muligheder, men primært skal anvendes naturmaterialer, ikke stenhuse og man skal anvende rimelige farver. Det er kommunalbestyrelsen som

skal vedtage planen, men vi har da haft mulighed for at kommentere den. Der vil blive en høringsfase, hvor alle har mulighed

for at kommentere planen. Kommunen vil skrive til alle grundejere omkring høringen så man kan se udkastet på internettet.

Det er tidligere meddelt i opslagskassen.

 

En del gamle deklarationer fra området vil blive sløjfet og erstattet af mere enkle og det kan være svært at gennemskue hvad

det kan komme til at betyde for den enkelte grundejer. For bestyrelsen har det været vigtigt at vi kan bevare vejnettet, samt

at de områder der er lagt ud til friarealer, bliver bevaret som sådanne. Det mener vi vil ske med den nye plan.

 

Planafdelingen har tidligere til borger- og beboerforeninger udsendt meddelse om at vi kan anmelde faldefærdige bygninger og Kommunen kan så se på sagen. Man har her mest tænkt på ejendomme på Thyholm og det kan nok ikke bringes til anvendelse

i vores område på nuværende tidspunkt.

 

Vi har haft møde med Kommunens vejafdeling. Flere steder er der lavet terræn-reguleringer og vi havde gerne set at

Kommunen kunne hjælpe med at rette op på dette. Der er imidlertid begrænsede muligheder herfor. Mht vejbredder har

vi fået nogle kort og mål så vi vil forsøge at rette op nogle af de snævre og mere komplicerede steder. Det bliver noget vi

må se på til efteråret hvor vi så må i gang med at vurder vejbredder og beplantning langs vejene.

 

Der sker stadig brud på vandledninger i området. Opdager man "uforklarlig vand" er det fortsat vigtig at man meddeler dette

til Humlum Vandværk.

 

Jeg har fået en henvendelse fra Humlum Borgerforening. Man kunne ønske sig mere interesse for strandrensning. Emnet har

været drøftet flere gange tidligere. Ingen i bestyrelsen finder aktuelt de har tid og overskud til at gå ind i dette. Er der nogen

af de tilstedeværende som har tid, overskud og energi hører bestyrelsen gerne herom.

 

Bestyrelsen har fået en henvendelse om alle graner over 4 meters højde bør fjernes evt med tilskud fra grundejerforeningen.

Dette af hensyn til udsigt og områdets almindelige forskønnelse.

 

Bestyrelsen har drøftet dette. Vi ønsker ikke at lægge sådanne restriktioner på nogen, men vil gerne henstille til at man tager fornuftig hensyn til hinanden. Vi ønsker at man henholder sig til Hegnsynsloven.

 

Bestyrelsen vil gerne her igen opfordre til at der ikke køres grenaffald på pladsen efter flishugning. Vi har igen haft kontakt med Skov- og Naturstyrelsen om køb af grunden. Foreløbig afventes Lokalplanen.

 

For nylig har Struer Brandvæsen været i gang i området. Man skal tænke sig grundig om før man sætter ild i noget. Specielt

skal man passe på med brandfælder.

 

Så vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for arbejdet det forløbne år, tak til revisorerne, tak til alle som giver en hånd med og

tak til Anni og Bjarne fordi vi må være her.

 

Jakob Houe.

 

 

Der var følgende spørgsmål til formandens beretning.

 

 

Spørgsmål:

 

Kan der foretages strandrensning. Evt. hver fredag i sommer perioden?

 

Svar:

 

Bestyrelsen har ikke afsat penge til strandrensning. Men bestyrelsen vil gerne undersøge

mulighederne og hvad det eventuelt kunne koste.

 

Spørgsmål:

 

Trapperne ved Jeppes Led er i meget dårlig stand. Gør bestyrelsen noget ved det?

 

Svar:

 

Trapperne er Naturstyrelsens område. Det er ikke noget bestyrelsen har ind flydelse på.

Vi har rettet henvendelse til Naturstyrelsen flere gange og de vil ikke gøre mere.

 

Spørgsmål:

 

Må sommerhusejerne bruge legepladsen på Campingpladsen?

 

Svar:

 

Bestyrelsen har en gensidig aftale med Campingpladsen. Campisterne må bruge faciliterne på boldbanen og

sommehusejerne må bruge legepladsen på Camping-pladsen, men regler og rammer skal respekteres.

 

Spørgsmål:

 

Sne om vinteren er et stort problem. Specielt på Plantagevej. Kunne der etableres gennemkørsel ved grus

pladsen om vinteren?

 

Svar:

 

Claus Carstensen ordner snerydningen i området. Hvis der er problemer med snerydning kan grundejerne altid

henvende sig til bestyrelsen, som så vil igangsætte foranstaltninger til snerydning. Gennemkørsel ved grus pladsen

tager vi op på et kommende bestyrelsesmøde.

 

Spørgsmål:

 

Der må ikke bygges i 2 etager. Er det også bestyrelsens holdning?

 

Svar:

 

Ja det er bestyrelsens holdning. Men vi kan jo ikke gå imod det, der bliver vedtaget i Struer Kommune.

 

Spørgsmål:

 

Bestyrelsen kan bruge avisen noget mere. Det giver som regel respekt i Kommunen når der bliver klaget

gennem avisen?

 

Svar:

 

Bestyrelsen henviser til den nye Lokalplan vedrørende bebyggelse.

 

 

Beretningen blev herefter godkendt med a-plaus.

 

3. Punkt.

Fremlæggelse af kassererens reviderede regnskab.

 

Kassereren gennemgik regnskabet. Årets underskud blev 79 kkr. Kassebeholdning på 5kkr.

 

Der var følgende spørgsmål til kassererens gennemgang af regnskabet.

 

Spørgsmål:

 

Hvad har vinteren og snerydning kostet i år?

 

Svar:

 

Ca. 15 kkr.

 

Spørgsmål:

 

Hvor har der været foretaget snerydning i år?

 

Svar:

 

Claus Carstensene har kørt på næsten alle veje. Nogle grundejer har selv forestået snerydning. Men ved

problemer kan vejformanden kontaktes.

 

Spørgsmål:

 

Er der lavet et budget for 2010. Foreningen kan jo ikke tåle et underskud igen på kr. 79.000?

 

Svar:

 

Vi har i bestyrelsen gode forventninger med hensyn til økonomien i 2010. Vi skal ikke have reetableret

vendepladser og beach-volly, så derfor mener vi, at der er basis for overskud i 2010.

 

Spørgsmål:

 

Hvor mange penge skal der bruges til snerydning?

 

Svar:

 

Af gode grunde ved vi det ikke. Men vi skal sikre at vejene er farbare, som der står skrevet i vore vedtægter.

 

Spørgsmål:

 

Kan vejene høvles lidt oftere?

 

Svar:

 

Vejene skal være fugtige for at de kan høvles. Claus Carstensen og Bruno sikre, at vejene bliver høvlet efter behov.

 

Spørgsmål:

 

Kan der støvbegrænses noget mere på Skråningen?

 

Svar:

 

Vi har støvbindemiddel og det bliver brugt når der er muligheder for det. Ellers må i ringe til vejformanden,

som så kan foranstalte, at der bliver kørt støvbindemiddel ud på vejene.

 

Spørgsmål:

 

Hvorfor er beløbet til Sankt Hans fordoblet?

 

Svar:

 

Årsagen er oprydning efter bålet. Der er nogen der mener, at bålet skal fyldes med trærødder og andet affald.

 

Spørgsmål:

 

Frokosten til generalforsamlingen kunne spares.

 

Svar:

 

Bestyrelsen er af den mening, at frokosten skal fortsætte.

 

Kasserens reviderede regnskab blev godkent med a-plaus.

 

4. Punkt.

 

Fastsættelse af kontingent for næste år.

 

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 500 kr / år.

 

Dette blev vedtaget.

 

5. Punkt.

 

Indkomne forslag.

 

Bestyrelsen havde et forslag om nedlæggelse af Sankt Hans.

 

Forslaget mødte stor modstand og derfor trak bestyrelsen forslaget tilbage.

 

Vedr. punkt 6-7-8-9 på dagsordenen, var der genvalg på alle poster.

 

10. Punkt.

 

Eventuelt.

 

Følgende spørgsmål blev besvaret under Eventuelt.

 

Spørgsmål:

 

Der ønskes hastighedsbegrænsning på Gl. Landevej. Det har været helt galt i år.

 

Svar:

 

Vi er i kontakt med Struer Kommune. Vi mangler vejledning. Måske skal der laves bump.

Vi tænker tanker og arbejder videre med sagen.

 

Spørgsmål:

 

Vi ønsker at Grundejerforeningen får deres egen hjemmeside.

 

Svar:

 

Det arbejder bestyrelsen videre med.

 

Spørgsmål:

 

Har bestyrelsen tænkt på at etablerer en badebro?

 

Svar:

 

Bestyrelsen mener ikke der skal være badebro, da det vil være dyrt og en badebro passer ikke ind i

naturen ved Toftum.

 

Hermed var generalforsamlingen slut.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden.

 

 

 

Efter generalforsamlingen blev der afholdt frokost hvor de 62 tilmeldte personer havde en hyggelig eftermiddag.

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved BG 2011