Nyhedsbreve
|
Nyhedsbrev | April 2024 |
Kære medlemmer af Toftum Bjerge Grundejerforening. Foråret nærmer sig med hastige skridt, og vi glæder os vist alle til regelmæssigt tørvejr og sol. Dette nyhedsbrev indeholder bl.a, redegørelse for vejsituationen, varsling af generalforsamling samt opfølgning på information fra sidste nyhedsbrev Vejene Vi har i det sidste halve år været udfordret på vedligeholdelse af vores grusveje. Det meget våde vejrlig har gjort det umuligt at undgå, at huller i vejene genopstår lige så hurtigt, som de er fyldt op. Vi har i bestyrelsen drøftet, hvad vi som grundejere og trafikanter selv kan gøre:
Bestyrelsen har kontakt til kommunen mhp at afklare, hvilke muligheder den enkelte grundejer har for at imødegå problemer på egen grund samt hvilke muligheder der foreligger mht vejføring og vejbelægning på de værst ramte strækninger. NOE foretager kabeludskiftning El-transportøren i området NOE har meddelt, at der foretages udskiftning af kabel mellem to transformerstationer, hvilket berører Gl. Landevej og nederste del af Solbjergvej. Arbejdet skal udføres i slutningen af uge 14 eller 15 og varer et par dage. Der vil ikke være gener for strømforsyningen i Toftum Bjerge, men det vil være nødvendigt i perioder at anvende alternative veje ind i området via Rødevej. Generalforsamling 17. august Der afholdes ordinær generalforsamling lørdag den 17. august. De praktiske detaljer omkring tid og sted vil blive meldt ud senere i en separat mail til alle. Husk forslag fra medlemmerne, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. maj. Der er 2 poster i bestyrelsen på valg. Begge genopstiller. Nye affaldsstationer Der er fortsat ikke nyt om affaldsstationen på Rødevej, men der arbejdes på sagen. Stationen på Solbjergvej fungerer. Vi har anmodet Nomi om, at der tilføjes fliser i en trekant op mod parkeringsområdet i begge ender, således at man ikke kører i jord op mod parkeringsarealet foran containerne. Aflevering af Grenaffald Det meget våde efterår og vinter har gjort det umuligt at få fliset grenaffaldet fra sidste år. Det vil ske snarest muligt efter uge 14, hvorefter der ikke må afleveres grenaffald før uge 37 – 42. Reglerne kan læses på hjemmesiden. Petanquebanens fremtid Bestyrelsen spurgte i sidste nyhedsbrev efter medlemmernes anvendelse af banen. Tak til jer, som har svaret tilbage. Svarene repræsenterede alt fra: Luk den bare; den er aldrig i brug til luk den endelig ikke, da vi og andre er meget glade for den. Nogle var også overraskede over, at vi havde en sådan bane til fri afbenyttelse. Baseret på tilbagemeldingerne har bestyrelsen besluttet, at vi indtil videre fortsætter med banen, herunder vedligeholdelsen af området (udover hvad brugerne af banen selv gør, når den forlades efter spillet). Derudover vil vi minde om banen i vores sommer nyhedsbrev, så flere kan blive opmærksomme på denne mulighed for at gå et hyggeligt spil med gode naboer eller med børn og børnebørn. Cirkus Trapez til Toftum Bjerge 2024 Cirkus Trapez har meddelt, at de vil afholde en forestilling på Grenpladsen i starten af juli indtil videre d. 6. juli. Præsentation af bestyrelsesmedlemmer Vi fortsætter præsentationen af bestyrelsesmedlemmer og er nu nået til kasserer Jørgen Andersen: Jeg har været med i bestyrelsen for Grundejerforeningen siden 2018 og været kasserer siden 2020. Har haft sommerhus i Toftum Bjerge siden 2003. Sammen med min kone Lotte har jeg været fastboende i Toftum Bjerge siden 2020. Vi har begge forladt arbejdsmarkedet, og nyder livet heroppe –året rundt. Roen, mørket, stjernehimlen om vinteren – foråret hvor alt grønnes og sommeren med det gode vejr og med lidt mere liv i området. Vi kunne godt undvære de mange ”storme”, som jeg synes der er kommet flere af de seneste år. Vi har begge involveret os i det lokale liv i Humlum bl.a. som frivillige i hjælpen til Ukraine. Jeg går til madlavning for ”gamle mænd” og interesserer mig for musik – primært 60er og 70er Rock. Mit tidligere arbejdsliv har været som sælger i Tele og IT-Branchen, primært godt 30 år i TDC-koncernen, men også i mindre IT firmaer, samt en kort periode i et typehusfirma. ————————————————- Det var alt i denne ombæring. Du/I kan også følge med i vores løbende orientering på vores hjemmeside, mail og supplerende på Facebook gruppen ”Sommerhusejere Toftum Bjerge”. Har Du/I synspunkter, kommentarer eller idéer, er Du/I mere end velkomne til at kontakte en fra bestyrelsen. Næste nyhedsbrev udkommer medio juni. På bestyrelsens vegne og med venlig hilsen, John Jæger |
Typography
Nyhedsbrev 4. kvartal 2023
Vi har haft en meget varm og lang sensommer og inden længe banker vinteren på. I den forbindelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er offentlig snerydning i området bortset fra Solbjergvej, som kun har en lav prioritering.
Konstituering efter generalforsamlingen
Ved generalforsamlingen blev Hans Henrik Grøn genvalgt og undertegnede valgt ind i bestyrelsen for første gang. Kort tid efter generalforsamlingen blev Hans Henrik imidlertid tvunget til at forlade bestyrelsen, da hans sommerhus blev solgt.
Som suppleant indtrådte Michael Hansen.
Bestyrelsen konstituerede sig herefter som følger:
Kasserer: Jørgen Andersen, Gl. Studevej 2
Sekretær: Søren Andersen, Gl. Studevej 3
Vejformand: Ole Agerbo, Pynten 6
Næstformand: Michael Hansen, Slugten 4
Formand: John Jæger, Kærvej 4
Ny formand
Jeg vil takke Hans Henrik for en professionel overdragelse. Det er store sko jeg har overtaget, og jeg er imponeret over Hans Henriks overblik og arbejdsindsats, og vil i samarbejde med bestyrelsen videreføre arbejdet i den ånd, Hans Henrik har stået for.
Den nye bestyrelse har lagt en mødeplan for det kommende år og har sit næste møde 3. november 2023.
Nye medlemmer
Som nævnt i tidligere nyhedsbreve får grundejerforeningen ikke nødvendigvis mailadresser automatisk, så kender I nye tilflyttere, må I gerne nævne behovet for at videregive mailadresser til grundejerforeningen.
I samme forbindelse oplever vi, at mails fra grundejerforeningen nogle gange ender i modtagerens spamfilter. Kender I således til medlemmer af foreningen, som ikke mener, de modtager nyhedsbreve o. lign., skal de naturligvis henvende sig via foreningens mailadresse. Det er imidlertid en god ide at tjekkespamfilteret, og specielt brugere af Gmail skal tjekke deres spamfilter viagmail.com på PC.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er på vej op i gear efter at være overført i et nyt regi.
Som den afgåede formand nævnte på generalforsamlingen, arbejder vi på at få hjemmesiden opdateret.
Leo Østergaard, Blåbærvej 16 er redaktør og arbejder udenfor bestyrelsen.
Affaldshåndtering
Nu er vi næsten i mål med de nye Affaldsstationer.
Som det hele tiden har været vores plan bliver de placeret på begge udfaldsveje fraområdet – henholdsvis Solbjergvej og Rødevej.
Affaldsstationen på Solbjergvej placeres i vejkanten i området ved Sportspladsen, og affaldsstationen på Rødevej placeres til højre mellem stien til Humlum og træerne på højre side på vejen ind mod marken.
Vores oprindelige plan om placering i udkanten af gruspladsen er desværre ikke mulig, da der løber en hovedkloakledning lige midt igennem, der hvor vi havde planlagt de skulle placeres.
Placeringerne er godkendt, og arbejdet forventes udført i løbet af november måned.
Til orientering bibeholdes de nuværende affaldscontainere på Toppen. De er ikke en del af den nuværende affaldsordning, og er rent faktisk beregnet til affald frabesøgende på Toppen, ved stranden og ved Røverstuen.
Glascontaineren på hjørnet af Solbjergvej og Gl. Landevej fjernes, når vi får de nye stationer– i stedet opsættes et bord/bænkesæt på fliserne.
Infoskiltet og vores nye bogskab bibeholdes naturligvis hvor det er nu.
Grenaffald på pladsen ved Solbjergvej
Grenaffald kan fortsat afleveres til og med uge 42. Herefter bliver grenaffaldet omdannet til flis, som kan afhentes gratis. Pladsen er herefter lukket for grenaffald indtil uge 9, hvor man igen kan aflevere grenaffald frem til uge 14.
Ny entreprenør til vejvedligehold
Vejene vedligeholdes nu af entreprenørfirmaet Lars Andersen Aps, Struer. Firmaet afløser Torben Madsen, som har valgt at stoppe efter et år, hvor vi ellers har været godt tilfreds med arbejdet.
Lars Andersen Aps har været hurtig til at tage aktion ved de seneste skybrud, så vejene hurtigt har været farbare igen.
Bytte-bogskab
En tak til Erik Spanggaard for det gode initiativ med bogskabet ved flaskecontaineren på Solbjergvej.
Ny postlov
I forsommeren blev der annonceret en ny postlov til ikrafttræden 1. januar 2024. Loven er endnu ikke vedtaget, men allerede nu har ministeren meddelt, at afsnittet vedr fælles postkasseanlæg i sommerhusområder bliver gjort frivillig.
Grundejerforeningens medlemmer vil løbende blive orienteret om bestyrelsens drøftelser, hvis den endelige lov får betydning her i området.
Præsentation af bestyrelsesmedlemmer
Vi har i bestyrelsen besluttet at vi vil præsentere os i de kommende nyhedsbreve. Vi starter med næstformand Michael Hansen:
Jeg er gift med Mette Møller, vi har 6 voksne børn tilsammen.
Min bestyrelseserfaring er som formand for et borgerhus og formand for en borgerforening, før jeg begyndte at rejse så meget.
Jeg har job ved Stolt Tankers B.V. i Holland på 26. år som Sen. Electrical Specialist. Det dækker over, at jeg er en ganske almindelig elektriker, som arbejder med skibe. Jeg sejler ikke meget, men laver problemløsning med projekter og eftersyn over hele verden.
Vi bor i Struer i vinterhalvåret og fra maj til oktober bor Mette og jeg på Slugten 4.
Vi overtog Slugten 4 i 2015 på en tvangsauktion. Det var lidt en ruin, så vi arbejder stadig på at gøre sommerhuset bedre. Det er en hobby med husrenovering.
Vi går op i alternativ energi, så varmt vand og vores strøm kommer næsten kun fra solen. Ellers er et godt stykke brænde i brændeovnen sommerhusets varmekilde.
Med venlig hilsen
Michael
Vigtige datoer:
· Grenaffald kan afleveres senest ved udgangen af uge 42
· Flisning efteruge 42. Flis kan herefter afhentes gratis
· Bestyrelsesmøde d. 3/11
Det var alt i denne ombæring. Du/I kan også følge med i vores løbende orientering på vores nye hjemmeside, mail og supplerende på Facebook gruppen ”Sommerhusejere Toftum Bjerge”.
Har Du/I synspunkter, kommentarer eller idéer, er Du/I mere end velkomne til at kontakte en fra bestyrelsen.
Næste nyhedsbrev udkommer først i det nye år.
John Jæger
Formand