Lokalplan

Regler for brug af sommerhus

Bruno Grønborg.

Jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål vedrørende anvendelse af sommerhus til helårsbrug m.v.

Man må som udgangspunkt ikke benytte sit sommerhus som helårsbolig med mindre man opfylder et af 3 følgende krav:

• Man er pensionist og har ejet sit sommerhus i mere end 1 år
• Boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet
• Man kan i særlige tilfælde opnå dispensation fra kommunalbestyrelsen til helårsbeboelse i sommerhus

Det betyder at pensionister som har ejet deres sommerhus i mere end et år har en slags ”særstatus”.

Det gælder for alle der ikke er omfattet af ovenstående, at man ikke må overnatte i sit sommerhus fra 1. oktober til udgangen af marts, bortset fra kortvarige ferieophold m.v.

Som pensionist har man ret til at flytte sin Folkeregisteradresse til sit sommerhus (hvis man har ejet sommerhuset i mindst et år) uden, at den på forhånd godkendes til helårsbrug. Når man tilmelder sin folkeregisteradresse til sit sommerhus bliver Kommunen gjort opmærksom på det, og kan derefter følge op på om reglerne er overholdt bl.a. i forhold til ejerskab m.v. Som du selv nævner, kan det have indflydelse på ejendomsskat, men det er en ret man har som pensionist.

Dog skal man være opmærksom på, at retten til helårsbeboelse bortfalder hvis sommerhuset skifter ejer.

Man er selv ansvarlig for, at tilmelde adressen til renovation.

Jeg håber at svarene kan bruges. Hvis du har brug for et mere detaljeret svar henviser jeg til Planloven kapitel 8, Sommerhusområder samt Lovændringerne til Planloven der trådte i kraft 8. juni 2017.

Begge kan findes på nedenstående links. Vær opmærksom på at dele af Planloven er ændret, og det er derfor vigtigt kigge på lovændringerne også.

Venlig hilsen
Iben Bang Nielsen
Projektmedarbejder

Planloven

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=176182

Ændringer til planloven

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191766

Kapitel 8

Sommerhusområder

§ 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2,

ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og 41. En anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 12. juni 1999, kan dog

fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.

§ 39. I sommerhusområder må der, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer m.v., der er opretholdt ved § 68, stk. 2,

ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse opføres eller indrettes mere end én bolig på en selvstændigt matrikuleret ejendom.

§ 40. En bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf. § 56, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1. En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse.

§ 40 a. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i § 40, stk. 1, til en ejers udlejning til helårsbeboelse af en helårsegnet bolig i et sommerhusområde på de små øer, hvis dispensationen kan anses at medvirke til en gunstig udvikling på øen. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i henhold til byggeloven. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering

af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter denne bestemmelse.

Stk. 2. En dispensation bortfalder ved anvendelsesskifte eller ejers lovlige ibrugtagning af boligen til egen helårsbeboelse.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte små øer omfatter Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave,

Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

§ 41. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i henhold til byggelovens § 2,

stk. 1, litra c. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Ved pensionist forstås

1) en person, der har ret til at oppebære folkepension i henhold til lov om social pension,

2) en førtidspensionist i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

3) en efterlønsmodtager i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring,

4) en modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse og

5) en person på 60 år og derover, der oppebærer pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.

Ka

I § 36 indsættes som stk. 8-12:

»Stk. 8. Ved pensionist efter stk. 1, nr. 18, forstås den i § 41, stk. 2, omhandlede personkreds.

Stk. 9. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte fritidsboligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 10. Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte fritidsboligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 11. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at fritidsboligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på fritidsboliger, der benyttes til helårsbeboelse efter stk. 1, nr. 18.

Stk. 12. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 18, gælder ikke inden for støjkonsekvensområder omkring lufthavne reguleret efter denne lov, sikkerhedszoner omkring risikovirksomheder og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler en pensionist en personlig tilladelse efter § 35, stk. 1, til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse inden for områderne nævnt i 1. pkt., kan fastsatte vilkår for virksomheder i regler eller afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven ikke skærpes som følge af denne benyttelse af boligen.«

6. I § 40 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En bolig i et sommerhusområde kan uanset stk. 1 anvendes til kontinuerlig udlejning til skiftende brugeres korvarige ferieophold, når den samlede anvendelse i perioden ikke herved overstiger 9 uger.«

Lokalplan 301

LOKALPLAN NR. 301 FOR SOMMERHUSOMRÅDE I TOFTUM BJERGE
Iht. Lov om planlægning (lovbestemmelse nr. 388 af 6. juni 1991 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område:

§ 1 LOKALPLANENS FORMÅL

1.1 Lokalplanens formål er:

• at fastlægge områdets anvendelse til sommerhusformål,
• at danne et samlet regelsæt for det samlede sommerhusområde som erstatning for adskillige bygningsregulerende  servitutter,
• at sikre at området bevarer præg af at være et sommerhusområde,
• at sikre at beboelser kun etableres i én etage uden kælder til beboelse,
• at sikre at bebyggelsens dimensionering og materialevalg understøtter præg af sommerhusområde, og
• at sikre at områdets veje og de enkelte ejendomme, der grænser op hertil fremstår grønne og understøtter områdets naturpræg.

§ 3 OMRÅDETS ANVENDELSE

3.1 Indenfor delområde I og delområde V kan der etableres sommerhuse. Der må kun etableres én bolig på en selvstændigt matrikuleret ejendom. Store grunde indenfor området vil kunne udstykkes i henhold til § 4.1.

3.2 Indenfor delområde II kan der etableres sommerhuse. Der må kun etableres én bolig på hver ejendom.  Grunde indenfor delområde II kan ikke udstykkes til mindre grunde.

3.3 Delområde III er grønne områder, der kan benyttes af områdets beboere og besøgende i området. Områderne kan ikke bebygges.

3.4 Delområde IV kan benyttes til parkering. I perioder, der fastlægges af ejer af området og grundejerforeningen, kan området benyttes til opsamling af grenaffald. Området kan ikke bebygges.

3.5 Delområde V kan anvendes til enten sommerhuse som beskrevet i § 3.1 og/eller til cafe, galleri, kiosk, restaurant eller lignende formål til servicering af områdets brugere eller besøgende. Det maksimale bruttoetageareal til kiosk må maksimalt udgøre 150 m2. I byggeri til cafe, galleri, kiosk, restaurant eller lignende må der ikke etableres beboelser.

3.6 Beboelserne på matr. nr. 2r, Toftum Gde., Resen, matr. nr. 1ah og 1bø, Toftum Gde., Resen, matr. nr. 1it, Toftum Gde., Resen og matr. nr. 3en, Tagård, Humlum er helårsbeboelser og kan opretholdes som sådan, også ved etablering af ny bebyggelse på ejendommene. De nævnte ejendomme kan ikke udstykkes til yderligere helårsbeboelser.

§ 4 UDSTYKNINGER

4.1 Ved udstykning af grunde indenfor delområde I og V må grundene ikke gives en størrelse mindre end 700 m2.

4.2 Udstykning må kun foretages efter tilladelse fra Struer Kommune.

§ 5 VEJ- OG STIFORHOLD SAMT PARKERING

5.1 Adgang til lokalplanområdet sker via Solbjergvej og Rødevej.

5.2 Solbjergvej er en offentlig vej på strækningen fra Remmerstrandvej til Tværvej.

5.3 De øvrige veje indenfor lokalplanens område er private fællesveje.

5.4 Områdets eksisterende veje skal opretholdes. Solbjergvej opretholdes som asfalteret strækningen fra Remmerstrandvej til Tværvej og de øvrige veje opretholdes som grusveje.

5.5 Eksisterende udlæg til veje og stier skal opretholdes med følgende bredder jf. oprindelige deklarationer mv. nævnt i redegørelsen side 15:

• Vej A i en bredde af 4 meter
• Vej B i en bredde af 4,39-4,5 meter
• Vej C i den bredde af 5 meter
• Vej D i en bredde af 6 meter
• Vej E i en bredde af 8 meter
• Vej F i en bredde af 10 meter
• Sti a i en bredde af 3 meter
• Sti b i en bredde af 4 meter
• som det fremgår af kortbilag 7-9.

5.6 Enkelte af områdets eksisterende veje eller dele af dem er ikke udskilt som særskilt matrikel eller optaget som vej på matrikelkort. Arealreservation til disse veje fremgår med stiplede linier på kortbilag 7-9. Der reserveres areal til vej inklusiv rabatter med følgende bredder:

• 6 meter til vejstrækningen der ligger vest for Solbjergvej i forlængelse af Tværvej
• 6 meter til vejstrækningen, der udgør den nordlige del af Solbjergvej, fra Tværvej til Gl. Studevej
• 6 meter til vejstrækningen, der udgør den midterste del af Granvej
• 4 meter til vejstrækningen, der udgør den østlige del af Slugten
• 4,39 meter til vejstrækningen, der udgør den nordlige del af Thagård Plantage.

5.7 Der må ikke etableres gadebelysning.

5.8 På den enkelte ejendom skal det sikres, at der er plads til parkering af minimum 2 biler.

5.9 Kun én af parkeringsmulighederne må etableres som carport eller garage jf. § 6.14

5.10 Parkering må ikke ske på stierne a og b og indenfor delområde III.

5.11 Ved anvendelse af delområde V til cafe, galleri, kiosk, restaurant eller lignende skal der anlægges det fornødne antal p-pladser.

5.12 Langtidsparkering af lastbiler, uindregistrerede køretøjer, større både, campingvogne o.lign., må ikke finde sted indenfor lokalplanens område.

§ 6 BYGGERIETS OMFANG OG PLACERING DELOMRÅDE I, II OG V

6.1 Bebyggelsesprocenten på den enkelte grund må ikke overstige 15. Dog kan etablering af byggeri til cafe, galleri, restaurant eller lignende indenfor delområde V ske med en bebyggelsesprocent på op til 25.

6.2 En sommerhusbeboelse må uanset grundens størrelse samlet maksimalt udgøre 125 m2 indenfor delområde I og V 150 m2 indenfor delområde II, dog 300 m2 for ejendommene Thagård Plantage 22 og 24 (matr nr. 2c, Tagård, Humlum og 2d,Tagård, Humlum). En helårsbeboelse, på ejendommene angivet i § 3.6, må maksimalt udgøre 200 m2. Ved brand må helårsbeboelser nyopføres med den størrelse og det etageantal bebyggelsen havde før branden. Sommerhuse må opføres med den størrelse bebyggelsen havde før branden. Betingelsen herfor er, at bebyggelses procenten angivet i § 6.1 kan overholdes.

6.3 En del af beboelsen kan etableres som et anneks. Der må ikke installeres vand, etableres køkken eller badefaciliteter i annekset.

6.4 Der må ikke bygges højere end én etage og det højeste punkt på bygningen må ikke ligge højere end 5 meter over niveauplanet.

6.5 Niveauplanet fastlægges af byggesagsbehandleren efter bygningsreglementets regler og med udgangspunkt i naturligt terræn.

6.6 Ved bebyggelse med fladt tag må det højeste punkt på bygningen ikke ligge højere end 3,5 meter over niveauplanet.

6.7 Facadehøjden må ikke overstige 3 meter, dvs. højden til skæring mellem yderste tagbeklædning og yderste facadebeklædning, målt fra niveauplanet. Dette gælder ikke for bebyggelse med fladt tag. Ved etablering af bebyggelse med ensidig taghældning må den ene facade dog gives en højde på op til 5 meter.

6.8 Højder på garager, carporte og udhuse skal følge bygningsreglementets regler.

6.9 Bredden på den enkelte bygning må ikke overstige 7 meter. Bestemmelsen er ikke en hindring for, at der kobles mindre bygningsdele til bygningskroppen, så bebyggelsen derved, enkelte steder, bliver bredere end 7 meter, at der etableres sammenbyggede bygningskroppe forskudt i forhold til hinanden, eller at bygningskroppe bygges sammen vilkelret i forhold til hinanden. Ved etablering af byggeri til cafe, galleri, kiosk, restaurant eller lignende indenfor delområde V kan byggeriet etableres med en bredde på op til 9 meter. De fire helårsbeboelser, nævnt i § 3.6, og sommerhuse på op til 300 m2, på ejendommene Thagård Plantage 22 og 24, kan også etableres med en bredde på op til 9 meter.

6.10 I beboelsesbygningen kan der indrettes maksimalt to hemse, der hver maksimalt må være 4,5 m2. Hemsene må ikke være internt forbundne.

6.11 Der må ikke etableres kælder. Der gives dog mulighed for etablering af kælder, hvis terrænet stiger mere end 0,5 meter over en strækning på 3 meter (svarende til en stigning på 10O), i feltet hvor byggeriet placeres. Kælderen må maksimalt udgøre 10% af bygningens grundareal.

6.12 Ved etablering af byggeri til cafe, galleri, kiosk, restaurant eller lignende indenfor delområde V kan der etableres kælder under en tredjedel af bebyggelsen. Muligheden for etablering af kælder er uafhængig af terrænets stigning.

6.13 Kælderrum må kun anvendes til teknikrum, opbevaringrum eller lignende og må ikke indrettes så de kan anvendes til ophold. Murhuller til vinduer må maksimalt være 60x60 cm. Etablering af kælder er forudsat at den kan etableres uden større terrænændringer end beskrevet i § 8.1.

6.14 Garage /carport og udhus må tilsammen maksimalt udgøre 30 m2. For de fire helårsbeboelser, nævnt i § 3.6, må garage /carport og udhus tilsammen maksimalt udgøre 50 m2. Der må herudover etableres et drivhus med en maksimal størrelse på 14 m2. Der kan ikke etableres yderligere udhuse eller småhuse på de enkelte grunde.

6.15 Garage/carport må ikke bygges sammen med beboelsesbygningen.

6.16 Beboelsesbygninger, herunder også eventuelt anneks, skal placeres mindst 5 meter fra naboskel, vejskel og skel mod sti.

6.17 Garager, carporte, udhuse og lignende skal placeres mindst 2,5 meter fra naboskel, vejskel og skel mod sti.

6.18 Er en vej ikke udskilt, så der derved ikke findes skel mod vej, skal bebyggelse placeres mindst 6 meter fra vejbane ved etablering af beboelsbygning og mindst 3,5 meter ved etablering af garage/carport og udhus.

6.19 En bygnings gulvkote må ikke ligge mere end 0,20 meter over niveauplanet. Dog må gulvkoten i indtil en tredjedel af grundarealet af bebyggelse til beboelse ligge op til 0,60 meter over niveauplanet. Der indlægges i disse tilfælde kun et niveauplan og hele byggeriet skal dermed overholde den samme bygningshøjde.

6.20 Byggeri kan etableres med forskudte planer for at følge naturligt terræn. Her vil der i byggesagsbehandlingen indlægges et niveauplan for hvert niveau i bebyggelsen.

6.21 En terrasses gulvniveau må ikke placeres højere end gulvniveauet i beboelsesbygningen.

§ 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN

7.1 Bygninger skal gives en arkitektonisk bearbejdning og etableres i en byggestil, der er karakteristisk for sommerhusområdet og derved adskiller sig fra byggeri i bymæssig bebyggelse.

7.2 Bygninger skal opføres i træ. Op til en tredjedel af beboelsesbygningen kan dog opføres i murværk, beton eller lignende tungt udseende materialer, hvis det kombineres med lette materialer som f.eks. zink og glas og byggeriet som helhed fremstår let.

7.3 Tilbygninger til eksisterende byggeri kan opføres i samme materialer som det bestående. Forudsætningen herfor er, at tilbygningen udgør mindre end en tredjedel af det eksisterende byggeri.

7.4 Der kan etableres symmetriske saddeltage, tage med ensidig taghældning og fladt tag. Symmetriske saddeltage og tage med ensidig taghældning skal udføres med en hældning mellem 15 og 40 grader. Tage må ikke afvalmes.

7.5 Som tagbeklædning kan der benyttes sort/grå tagpap, sort eternit, ikke reflekterende tagplader eller begrønning/ tagvegetation.

7.6 Der skal være overensstemmelse mellem det et materiale reelt er fremstillet af og det materialet fremstår som. En bræddebeklædt facade tillades således ikke udført i fibercement eller lignende, ligesom en stål/zinkplade skal fremstå som sådan og ikke have karakter af andet materiale som f.eks. træ.

7.7 Bemaling af murværk, pudsede overflader, beton og lignende skal ske i dæmpede eller lyse farvetoner. Sokler kan tjæres sorte.

7.8 Bemaling af træværk skal ske med dæmpede farvetoner. I udtrykket dæmpede farvetoner ligger, at træværket ikke må være f.eks. koboltblå, lilla eller turkis, men f.eks. godt kan være mørkeblåt, sort eller svenskrød. Træværket kan også blot olieres.

§ 8 UBEBYGGEDE AREALER

8.1 Der må ikke foretages terrænændringer større end +/- 0,5 meter i forhold til naturligt terræn.

8.2 Regulering af terræn må kun ske umiddelbart omkring bebyggelsen og kun indtil en afstand af 3 meter fra skel.

8.3 For at opretholde områdets karakter af sommerhusområde skal ubebyggede arealer primært fremstå grønne enten som græsklædt areal eller ved beplantning.

8.4 Arealet mellem sti, vejbane og skel til den enkelte grund skal være græsklædt eller beplantet. Eventuel beplantning må ikke være til gene for færdslen på stien eller vejen.

8.5 På den enkelte grund skal arealet mellem vejskel og 5 meter ind på grunden være græsklædt eller beplantet. Der kan dog befæstes areal der har til formål at danne adgang til bebyggelse på grunden jf. § 8.10 eller til opstilling af skraldespand. Befæstet areal til opstilling af skraldespand må maksimalt være 1 x 1,2 meter.

8.6 Der må ikke opstilles faste hegn i skel mod vej.

8.7 Der må ikke opstilles faste hegn i arealet mellem skel mod vej og indtil 5 meter ind på grunden, medmindre der er levende hegn i skel mod vejen. Afstanden til det levende hegn skal i så tilfælde være mindst 2 meter og det faste hegn må ikke være højere end det levende hegn i skel mod vejen.

8.8 Bemaling af hegn, træværk eller lignede skal ske i henhold til § 7.8.   

8.9 Der må ikke etableres indgangsparti med f.eks port, murpiller, lygtepæle eller lignende i arealet mellem vejskel og indtil 5 meter ind på grunden. Det eneste der må opstilles ved indgangen til ejendommen er elementer, hvor placeringen er funktionelt begrundet, som f.eks. postkasse skraldespand eller en simpel bom.

8.10 Gangsti fra vej til beboelsen kan etableres i en bredde på op til én meter. Gangstien kan belægges med fliser, marksten, brosten eller lignende. Der må ikke benyttes skærver, småsten eller lignende.

8.11 Indkørsel til carport eller garage skal have et naturligt udseende og have karakter af kørespor i terrænet. Ved behov for at danne et mere kørefast underlag end det naturlige terræn kan indkørslen udføres i stabilgrus med kornstørrelse 0-22 mm eller med græsarmeringssten med mulighed for gennemgroning af græs på mere end 65%. Indkørslen må maksimalt gives en bredde på 3 meter.

8.12 Udendørs belysning ved de enkelte beboelseshuse kan enten ske med lysarmaturer på facaden eller som lave pullertarmaturer placeret i umiddelbar nærhed af bebyggelsen. Der må ikke etableres udendørs belysning i arealet mellem vejskel og 5 meter ind på grunden.

8.13 Delområde III skal fortsat ligge som grønne områder enten som åbne græsarealer eller beplantede. Arealerne kan dermed ikke befæstes.

§ 9 TEKNISKE INSTALLATIONER

9.1 Der må på området opstilles de nødvendige tekniske installationer såsom transformerstationer m.m., når disse indpasses i områdets karakter. Dette kan ske ved eksempelvis indhegning med beplantning eller espalier.

§ 10 TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER

10.1 Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Holstebro Museum.

10.2 Ændringer indenfor strandbeskyttelseslinien, Naturbeskyttelseslovens § 15 kan kun ske, såfremt der gives dispensation hertil.