Bænken er skænket af Grethe Gadegaard og børnene til ære for den amerikanske hjerneforsker Gordon M Shepherd, for hvem Toftum havde en særlig betydning. Bænken er udført af kunstner Jens Stobberup og indbyder til en stund med ro og smuk udsigt.
Indviet Lørdag den 10. august 2024 kl 14.00
Velkommen!
Her kan du finde lidt om baggrunden for den nye bænk på Toftum Bjerge med udsigt over stranden.
Bænken er til ære for Gordon M. Shepherd, videnskabsmand, forsker, professor, som i over 60 år rejste med familien fra USA til Toftum hver sommer. Den er skænket af Grethe Gadegaard og børnene, Gordon, Kirsten, og Lisbeth, i 2024.
Gordon M Shepherd var født i 1933 i Iowa i USA, og han giftede sig med Grethe Gadegaard i Humlum Kirke i 1959. Han døde i 2022 og blev begravet på Humlum kirkegård. Han var professor i neurovidenskab, med fokus på lugtesansen. Han elskede at tilbringe somrene på Toftum sammen med Gadegaard familien, og han interesserede sig meget for dansk historie, kultur, og natur, særlig med hensyn til Humlum og omegnen. Det kan tydeligt ses i Gordons tale i anledning af åbningen af Det lille galleri på Toftum i 2006 (se teksten nedenfor).
Inspirationen til Gordons bænk er Toftum Bjerges kløfter og bakker - samt digtet af Kaj Munk, fra hans erindringer Foraaret saa Sagte Kommer (1942).
Grethe og Gordon, Toftum 2021
Den lokale kunstner Jens Stobberup (www.stobberup.dk) har lavet bænken af Labrador Antique granit, og den danner et par med den anden granit bænk som står på stedet og som Jens også har lavet tidligere.
Gordon interesserede sig meget for Jens’s kunst og var begejstret for hans evne til at få levende former frem fra massive sten. Her på billedet står de blandt nogle eksemplarer af Jens’s billedhuggeri.
Gordon og Jens 2021
Følgende er Gordons lille tale som han holdt i Toftum i sommeren 2006 da han åbnede kunstudstillingen i det lille galleri.
Toftums Kunstaabningstale af Gordon M Shepherd
29 juli 2006
Jeg vil gerne begynde med at spørge, hvorfor Toftum har sådan en stærk tiltrækning for folk, og især for kunstnere? Den lokale forfatter, Johannes Buchholtz fra Struer, har udtrykt det således, som kan læses i Torben Holms artikel paa hjemmesiden struermuseum.dk:
“Jeg ved ikke af noget Sted i Danmark, der kan måle sig med Toftum Bjerge. Her er jo alt, hvad Hjertet begærer".
Selv kom jeg til at kende Toftums livsvarige magi gennem min kone Grethe, der voksede op i Humlum, og har badet ved Toftum næsten hver sommer siden tidligt i 1940erne. Jeg kom her til landet i 1950erne, og hele Gadegaard familien fejrer 40 års jubilæum paa Toftum i år.
Hvad mon det er ved Toftum, der er så tiltrækkende? Her er min mening. Når man står, hvor vi står nu, begynder det med landskabet, der strækker sig fra Remmerstrand til Oddesund, som om dets arme rækker ud for at omfavne vandet i Nissum Bredning. Vandets overflade genspejler solen og oplyser endnu mere den enorme himmel ovenover. Og altid "blaesten, der går frisk over Limfjordens vande”, der fejer luften ren og holder vandet og skyer i varierende motion. Det vigtigste, efter Grethes mening, er at udsigten over det hele ikke står stille; den er velkendt, men ny og enestående. Disse elementer giver den grundlæggende harmoni mellem elementerne og også den evige og ubøjelige udvikling, der har præget Toftum siden istiden og vikingetiden og præger den Toftum, vi elsker nu.
Den blanding af harmoni og udvikling har haft en stor tiltrækning for kunstnere. Det begyndte i 1930’erne med Michael og Karen Sørensen, der havde pensionat paa Toftum. Hertil kom en strøm af malere fra hele landet. Grethe husker, naar hun cyklede rundt med blade og aviser som skolepige, at hun saa malerne staa ud i bakkerne med deres staffeli og påklædt i deres malerkittel og alpehue, some kan ses på billederne i Thomas Bloch Ravn’s fascinerende artikel om “Lyset fra Toftum Bjerge”. Som han skriver, kom de hertil paa grund af “et spændende og kreativt kunstnermiljø, hvoraf er udsprunget en lang række pragtfulde landskabsbilleder med de stort svungne Toftum Bjerge og Limfjordsegnens høje himmel som motiver.”
Vores gode kunstnervenner fortsætter denne berømte tradition. Jeg er selv særlig interesseret i, hvordan de trækker ny kunst ud af deres materialer, ligesom jeg som videnskabelig forsker, prøver at trække nye forståelser fra menneskets hjerne. Hver af vore kunstnere gør det på deres egen måde. Jens Stobberup gør det mirakel med at trække nye levende former frem af massive sten. Anna Bjerre gør sit ved at skabe nye smukke former ud af ler. Og Ruth Nielsen følger i Michael Sorensens fodspor ved at skabe nye billedrigdomme på lærred. Det er fascinerende, hvordan de gør det, og hvad de har lavet. Efter min mening, har deres kreativitet i kunst meget tilfælles med kreativiteten i videnskab.
Da vi nu holder fest, skal der også være sang. Ordene staar paa papiret I har faaet. Den er meget kort; vi tager en generalprøve, og så en omgang til finalen.
Mon du bemærket har,
Hvad der paa Toftum var?
Det var en kæmpeting
Der samler folk omkring.
Det var en “art event”,
Det var saa elegant,
Med kunstners værker i
Det mindste galleri.
Det giver mig stor glæde at erklære denne kunstudstilling aabnet; kunsten er placeret rundt om paa bakken, paa trapperne, og i Danmarks mindste galleri. Velkommen!
Nogle historiske billeder af sommerhus bygningen på Tværvej, Toftum Bjerge, sommer 1966
Gordon og Grethes hus på Tværvej var et af de første sommerhuse på den side af Toftum. Vi inkluderer nogle billeder her for læsere som evt er interesserede i at se Toftum fra en tidligere tid.
Bygningen af sommerhuset på Toftum i 1966, med Grethes far, Tømrer Peder Gadegaard (som var 86 da de byggede huset), og hendes bror Frode. Billedet viser at der på det tidspunkt næsten ingen huse var på den side af Toftum.
Historien om Gordons bænk er forfattet af Kirsten Shepherd-Barr.
https://docs.google.com/document/d/1rIi6Crk-pZIG2MUhqbgOc5_56XM8CtHh6l3fVsjbo2g/edit?usp=drive_link
: